Torben Buchwald Mortensen, tidl. Jyderup, er død i Ebeltoft 67 år. Han har siden sit 16 år været tilknyttet Danske Købmænds Handelsaktieselskab Dancas på Strandvejen i København. Efter en årrække i firmaet, hvor han havde 25 års jubilæum, blev Torben Buchwald Mortensen i firmaets repræsentant i Holbæk amt og bosatte sig i Jyderup på Parcelvej, hvor hans kone havde en damefrisørsalon. Mange i Jyderup kan huske Torben Buchwald Mortensen som et venligt og elskværdigt menneske. Han deltog med stor interesse i byens foreningsliv i sin sparsomme fritid. Torben Buchwald Mortensen gjorde en stor indsats for sit firma og var meget afholdt af sine kunder, der altid så hen til hans besøg med glæde. Siden var han direktør for firmaets afdeling i Rønne i seks år, til firmaet blev nedlagt. En stilling han var lykkelig for og som han beklædte med sine gode kvalifikationer og charmerende væsen. Det var med sorg han måtte forlade Rønne. Torben Buchwald Mortensen etablerede sig i Ebeltoft, hvor han bestyrede Jernbanekiosken for derefter at erhverves sige en lille god forretning i den hyggelig gamle by. Han døde ganske pludselig efter få dages let sygdom af en blodprop i hjertet. Han efterleves af sin hustru Inger og barnebarnet Tinde, der boede hos dem, og sin tre børn, Preben, der bor i Godthåb, Ulf i Holte og datteren Jessie, der bor i Hillerød1 1957 jan.; Drengefodbold, se navne på trænere Trænere for de yngste hold bliver igen i år Erling Nielsen, Vandværksvej, og Preben Buchwald, Parcelvej3 1954, To Jyderup drenge Ulf og Preben, sønner af repræsentant Buchwald Mortensen, Parcelvej, Jyderup, fandt i lørdags en ballon der viste sig at stamme fra Holland. Der stod: "Drupsteen", Het Warerhuus. Voor eidern Hasselt, samt adressen skrevet på hollandsk. Buchwald Mortensen hjalp sine drenge med at få sendt en meddelelse til den angivne adresse om fundet og vedlagde et lille kort over Danmark, hvorpå en rød pil angiver ballonens rute. Ballonen måler udspændt omkring 40 cm. i diameter7 1955 Se Drengeklubben Kvik 1960 Se Jazzklubben Savoy og om Jessie ved vi fra 50 års jubilæum 2014 for afgangseleverne 1964; Jessie; efter Realeksamen på Jyderup Realskole rejste jeg til Bornholm i 2½ år. Derefter til København, hvor jeg gik på forsorgsseminariet og blev uddannet forsorgspædagog. Mødte Poul og vi rejste til Sydafrika, Poul var i lære i ØK, som havde den personalepolitik, at var man under uddannelse måtte man ikke gifte sig. Jeg ventede mig dernede og måtte så rejse hjem. ØK bestemte hvornår vi skulle giftes så vi fejrede bryllup og barnedåb af drengen samtidig. Vi rejste tilbage til Sydafrika i ½ år og derefter hjem igen hvor vi var ca. ½ år hvorefter rejsen gik til Nigeria hvor vi var i 2 omgange ialt 7 år. I den periode fik vi vores to piger, men jeg fik dem hjemme i Danmark. Kom hjem til København hvor vi boede i Allerød i ca. 2 år. Gode venner ringede en dag og spurgte om vi ville til Malaysia det ville børnene gerne være med til, så boede vi 7 år i Malaysia. Kom hjem da børnene skulle læse og studere. Vi har stadig firmaet hvor vi importerer bl.a. Carambole (stjernefrugt) fra Malaysia. Vi bor på en stor gård med 2 ferielejligheder. Har 3 børn og 7 børnebørn9 |